Rådighedsbeløb
Indtægterne for de regionale transmissionsselskaber NV Net A/S, Midtjyske Net A/S, Sydøstjyske Net A/S og Syd Net A/S udgøres primært af den betaling - rådighedsbeløbene - som selskaberne kan opkræve fra systeman-svaret for at stille de respektive regionale transmissionsnet til rådighed.
For selskaberne gælder, at
- NV Net A/S, Midtjyske Net A/S, Sydøstjyske Net A/S og Syd Net A/S ejer og administrerer via N1 A/S 150 kV nettene i de respektive områder.
- Syd Net ejer og administrerer via N1 A/S - ud over 150 kV nettet i det sønderjyske område - også de tre 60 kV søkabler til Ærø.
- Betalingen fra systemansvaret for at stille 150 kV nettene til rådighed er á conto betalinger, der reguleres på grundlag af godkendte reguleringsregnskaber.
Alle 150 kV nyanlæg og ændringer sker efter aftale med og på grundlag af kontrakt med systemansvaret.
Rådighedsbeløbene fastsættes af Energitilsynet på grundlag af de til enhver tid gældende bekendtgørelser. Energitilsynet er en uafhængig myndighed, som fører tilsyn med monopolselskaberne i den danske energisek-tor. Den aktuelle bekendtgørelse er nr. 1520 af 23. december 2004 "Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven".





